torsdag den 19. september 2013

Ghost pilaw- krydret ris med kød

Let krydret lammekødsret med ris. 


Anderledes i forhold til biryani, da denne ikke er stærk men blot krydret. Derfor kan der servers chili sovs, stærk chutney samt raita til. Tilbehør som kebab, grillet kylling eller Curry ret passer godt til en pilaw.

Som tilbehør er der tilberedt krydret pakistanske kartoffel kager, chutney, salat samt raita til. 


Ghostpilaw/risretmedlammekød
Ghost pilaw / ris ret med lammekød

Denne ret er velegnet til alle aldersgrupper samt smagsløg, da den ikke er nær så stærk som biryani og hvor der kan spares på krydderierne.


Til retten skal der anvendes:
1 dl olivenolie
1 kg lammekød
2 hele løg
5 hele hvidløg
Salt og chilipulver efter smag - start dog med 1tsk. og smag retten til under vejes
2 kanelstænger 
4 peberkorn
5 stk nellike  
3 stk laurbærblade
1 spsk spidskommen 
1 spsk hele koriander 
½ tsk gurkemeje
5 sorte kardemomme kapsler

Tilberedning af risene:
1 fintsnittet løg
1/2 fintsnittet tomat
2 tsk stødt garam masala
Salt og tørret chili (røde kashmiri chili) efter smag
To kopper skyllet ris. Skyl risene gentagende gange til vandet ikke længere er tåget. Sæt dem i blød i ca 15 inden de skal anvendes. De skal være helt uden vand når de kommes i gryden da det er vigtigt at mængden af væske og ris er lige.
-
En dyp gryde opvarmes med vand. Når det koger tilsættes kød (vandet skal dække kødet) Løg, hvidløg, salt og chilipulver. Jo mere vand desto bedre, da kødet samt de øvrige ingredienser skal koges og denne suppe yderligere skal bruges senere til risene.
Herefter tilsættes de øvrige ingredienser. Kanel, nellike, peberkorn, hele koriander frø, spidskommen, laurbær blade , gurkemeje samt kardemomme. 

De kan også kommes i et kogeklæde så man slipper for at separere dem senere og undgår at få dem i tænderne.

Det hele koges på højeste blus, indtil kødet har kogt, men stadig fast i konsistens, ca, 1 1/2 time, da det skal brunes kort og koges yderligere med risene senere. 

Hele grydens indhold sigtes med en skål under. Væsken (boullion) sættes til side, da det skal bruges til risene. Kødet sættes på en separat tallerken. Klædet skilles ad, bortset fra laurbærbladene da disse bruges til at pynte retten med.

I den nu tomme gryde kommes der 1dl olivenolie i, som opvarmes ved svag varme. Hertil tilsættes det snittede hakket løg, samt tomat. Når disse er er gyldne, tilsættes garam masala , kødet samt 2 tsk. Stødt spidskommen og 2 tsk. Stødt koriander, salt og de tørret chili. Har man ikke tørret chili kan chili flager anvendes. 1 til 2 tsk burde være rigeligt.

Hvis kødet sætter sig til grydebunden, så anvend lidt vand eller væske (hvis der er nok) til at løsende kødet. Når det er gyldent, tilsættes det double antal væske for de kopper ris man har skyllet.

2 kopper ris= 4 kopper boullion væske


Det sættes på høj blus.

Herefter kommes risene samt de tilside satte laurbærblade i.
Når risene er vokset og vandet væk, skrues derned til laveste blus og gryden sættes til dampningen, med fugtigt viskestykke viklet omkring låget, i 25min.

Retten er klar og kan serveres med utallige tilbehør. 



Så som kebab, kylling overlår, en Curry eller/ og med raita eller taziki til.

Velbekommen 

Tip:
Salt, chili og garam masala kan tilsættes i løbet af processen som det behager den enkelte. Jo flere krydderier desto bedre, da det tilføjer en masse smag.

Er der boullin (væske) tilovers kan dette fryses ned og anvendes en anden gang eller andvendes til andre retter. Feks til at koge pasta i eller boullion i en hovedret.
Her er retten servet med curry af brune kikærter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar