Pakistansk kylling med kikærter
Velegnet som hovedret på en varm sommeraften eller kold vinter aften. Lun, varmende, krydret ret som tilføjer en masse sunde elementer samt smagsfulde oplevelser.
Til retten skal der anvendes:
1 kg kylling overlår- renset og uden skind. Snit i dem så al smagen kan trænge ind
Drænet kikærter fra dåse
2 finthakket løg
2 finthakket tomater
2 presset fed hvidløg
1 spsk fintrevet ingefær
2 tsk graham masala
Salt og chillipulver efter smag- start med 1 og smag til
1/2 tsk gurkemeje
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt koriander
1/2 dl olivenolie
1 håndfuld friskhakket koriander
-
I en dyp gryde opvarmes olie hvori løget svitses gyldenbrunt ,derefter kommes hvidløg, ingefær og gurkemeje samt salt og chilipulver i. Steg kort og kom herefter de tørre krydderier ved og lad det stege i 1 -2 minuts tid.
Tomaterne kommes herefter i, man kan godt bruge hakkede tomater på dåse (uden smag), det steges kort og derefter kommes kyllingelårene ved.
Lad dem stege ca 5 min. før de drænet og skyllet kikærter kommes i.
Tilføj 2 dl vand og lad det koge ved
jævn varme i 30- 40 min.
Ønsker man mere sauce til retten (perfekt til ris) så tilføj blot to-tre dl vand og giv det et kort opkog hvorefter retten er klar.
Afslutningsvis tilsættes friskhakket
koriander.
Serveres med ris, naan/ fladbrød samt salat af løg og tomat, raita/tatziki eller and en dressing fra siden af til .
Velbekommen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar