fredag den 29. november 2013

Sabzis fedtfattige drømmekage

Sabzis lette sommer drømmekage


Sommeren 2007 blev denne kage bagt på repeat, men på trods af det gav den aldrig mareridt. 

Denne opskrift passer til en lille kageform.

Tilbered evt en kold shake til at nydes sammen med kagen. Opskrifter på diverse drinks findes på siden.

Til kagen skal der anvendes :

250 g sukker
250 g mel
2 tsk bagepulver
1 tsk natron 
2 tsk vaniljesukker
3 æg
2 dl skumme eller minimælk
25 g smeltet smør/margarine 

Til toppen skal der anvendes:

100 g kokosmel
10 spsk skumme eller minimælk
200 g brun farin
30 g smør/margarine 
4 spsk flormelis
-
Sukker og æg piskes til det bliver let og luftigt. Tilsæt herefter, smeltede afkølet, smør, mælk samt mel, bagepulver, natron og vanillesukker.
 
Dejen kommes i en lille bradepande beklædt med bagepapir og bages på nederste rille ved 200 grader, i ca. 25 min.
 
Imellem tiden tilberedes fyldet.
Alle ingredienserne smeltes ved svag blus.
 
Når kagen har været i ovnen tages den ud og fyldet kommes på og fordeles jævnt. Herefter kommes den tilbage i ovnen og bager videre på midterste rille i 8-10 min til den er fast og gylden. 

Serveres med kaffe/tea eller et kold glas mælk. 

Velbekommen 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar