Creamy dreamy malai kofte sauce 
Krydret men mild og creamet kødbolle ret.
Til retten skal der anvendes:
500g hakkekød- okse/lamme eller kalvekød- kan også laves med hakket kyllingekød
1 æg 
3-4 grønne finthakket chili- kernerne kan fjernes for at mindske styrken men bibeholde smagen 
1 dl tørre brødkrummer/rasp
1 spsk fintrevet ingefær
3 presset fed hvidløg 
1 tsk garam masala 
2 finthakkede løg
salt smag 
1 dl olivenolie til stegening af kofte 
2 spsk olie- til selve saucen
3 fed hvidløg
1 spsk fintrevet ingefær 
1 tsk sukker 
Salt og chilipulver efter smag- start med en og smag retten til afslutningsvis 
1/2 tsk garam masala 
1/2 tsk stødt fennikel frø 
1/2 dåse tomatpuré
1 dl vand 
1 spsk tørret bukkehorn blade (kasoori methi) 
1-2 dl fløde
1 dl Cashewnødder/mandler 
Friskhakket koriander
-
Bland hakkekød, æg, friske chili, rasp, ingefær, hvidløg, garam masala og salt sammen i en stor skål indtil det er grundigt blandet.
Form herefter blandingen til små kugler/bolde/koftas. 
Opvarm 1 dl olie i en større stegepande. Skrue lidt ned for blusset.
Steg koftas indtil brunet og sprøde på alle sider. Ca 10 -12 minutter. Tilføj dem til en tallerken, mens saucen laves.
Tilberedelse af sauce:
2 spsk olie opvarmes i en dyb gryde over medium blus. Tilsæt løg og steg hvidløg, ingefær, rød chili pulver, garam masala, fennikelfrø og salt i 2 - 3 minutter.
Herefter tilsættes purerede tomater og koges til dyb rød farve, ca 10 minutter. 
Tilsæt mandler/nødder og blend saucen og kom den efterfølgende tilbage i gryden. 
Tilsæt vand, bukkehorn blade, og de færdig stegte koftas til blandingen, og lad det simre  i 5-10 min sammen med fløden.
Pyntes med friskhakket koriander og serveres med ris/naan eller fladbrød til.
Velbekommen 



Ingen kommentarer:
Send en kommentar