onsdag den 18. september 2013

Krydret kyllingesalat

Kylling salat

Leftover kyllingekød er velegnet til at lave en lækker frisk salat. Den kan tages med ud, nydes som tilbehør eller spises som frokost.

Pastaskruer eller anden pasta kan også tilsættes.
Kyllingestykkerne kan sagtens erstattes med f.eks. rejer og kun fantasien sætter grænser mht. valg af grøntsager.
Her er der taget udgangspunkt i kyllingebryst, men andet mager protein kan også anvendes.
Til kylling salaten skal der anvendes:
2 kyllingebryst- optøet hvis frossen. Hakkes i små mundbider og marineres i:
1 spsk. Frisk revet ingefær
1 presset hvidløg
Salt og chilipulver efter smag - start dog med 1tsk. og smag retten til under vejes
Saften af en citron
1 tsk. Stødt peber
1 tsk. Stødt spidskommen
 1 tsk stødt koriander
1 tsk røget paprika
-
Det hele blandes og stilles til side imens salaten klargøres.


Salat:
Igen opfordres der til at spille med farverne, smagene og det der er i sæson nuværende tidspunkt.
½ fint hakket iceberg salat- eller hvis der er ekstra travlt, en bakke blandet salat
1 finthakket agurk
100-200g cherry tomater
1 finthakket peberfrugt
50g Majs
1 fint snittet rødløg eller 3 forårsløg fint hakket
25g Ærter
1/2 pose Frisk spinat - skyllet og tørret 
2 skrællet og hakket/revet gulerødder
Mager fetaost
nogle oliven efter smag (kan undlades)
Bønner kan også tilføjes og tilføjer ekstra proteiner samt vitaminer
Fint hakket krydderurter, som frisk basilikum eller persille 
-
Bland det let og smag til med salt, stødt peber og sæt køl mens kyllingestykkerne steges.
-
Kyllingen steges i en opvarmet non stick pande. Der behøves ikke fedtstof, men ønsker man det, kan der tilsættes en tsk. Oliven olie. Kyllingestykkerne udgiver selv væske som den sagtens kan steges i, men tilføj 3 spsk vand hvis der skulle blive behov for dette.
Efter omkring 7-8min burde kyllingestykkerne være stegte igennem (afhængig af str på stykkerne). Når de er afkølet kommes de i salaten og der vendes let.
Nu kan der blandes en dressing af: 
     125g græsk eller yoghurt naturel
     1/3 kop groft hakket frisk koriander
     2 fint snittet forårsløg eller et rødløg
    Salt & stødt sort peber
Først til slut da salaten skal serveres kommes dressingen over, ellers bliver den slatten i konsistens.
Serveres med brød, boller eller med pasta til.
Kog pastaskruer eller små rør efter anvisning på pakken. Når den er afkølet vendes den i salaten inden dressingen kommes på. 
Velbekommen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar