Krydret hakkekød med grønne bønner
Resterne er velegnet som sauce til en opkogt fuldkorns spagetti med evt lidt ost eller som fyld i pitabrød/wrap med salat og dressing dagen derpå eller som frokost.
Server retten med friske skiver citron så folk ved ønske kan tilsætte et frisk pift.
Retten er egnet til 4 personer.
Til retten skal der anvendes:
500g hakkekød
En pakke friske grønne bønner. Kan skæres efter eget ønske, dog ikke en nødvendighed. Skære blot et lille stykke enderne af, da jeg syntes saucen dermed trænger ind
2 finthakket løg
1 spsk tomat pure
3 kviste presset hvidløg
1 spsk fint revet ingefær
1 tsk gurkemeje
Salt samt chilipulver efter smag - start dog med 1tsk. og smag retten til afslutningsvis
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt spidskommen
½ dl oliven olie
2 spsk frisk hakket koriander til pynt- samt evt grønne chili
-
I en dyp gryde opvarmes olien. Herefter tilsættes løgene. Efter de har fået lidt farve, tilsættes tomat, ingefær, hvidløg, salt, chili samt gurkemeje. Varmen reducerestil jævn og kødet tilføjes. Hertil tilsættes 2 dl vand. Blusset forblives på jævn og kødet simres indtil mørt og vandet kogt ud. Herefter steges alt indholdet, tilsat krydderierne til kødet er stegt brunt og olien separeres fra kødet.
Derefter reduceres blusset til under jævn. Grønne bønner tilsættes og der sættes låg på, her skal de stille ”dampes” på den meget lave varme, i ca. 30min eller indtil grøntsagerne er møre. Tilsæt gerne lidt vand hvis det sætter sig til gryden. Retten skal helst være af nedkogt konsistens men ønskes en mere sovset ret, tilsættes blot 1-2dl kogt vand og gives et kort opkogt på ca to min inden servering.
Retten pyntes med frisk hakket koriander samt evt friskhakket forårsløg og små snittede ingefærs sticks. serveres med chutney og salat til.
Man kan til retten tilberede naan/ fladbrød/ ris eller en let krydret kartoffel pilaw til.
Velbekommen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar