Translate

lørdag den 15. marts 2014

Bruschetta med smag

Brød/ boller med smag

Jeg anvendte min opskrift her til at lave bruschetta med, men opskriften kan også anvendes og formes til andre størrelser og ønsker. 


Fyld dem med med noget efterladt kødsauce/kylling eller grøntsager og du har en hurtigt frokost, eller også en hurtig middag.


Brug som tilbehør til grill maden eller blot som mellemmåltid eller krydret morgenbrød/brunch. 


Kun fantasien sætter grænser- de kan endda toppes med oliven eller krydderurter og formes som focassia og serveres med en lækker pasta alfredo ret- denne, blandt mange andre opskrifter, er at finde på bloggen. 


Antal, efter størrelse man vælger at forme.

Til dejen skal der anvendes 

300 g hvedemel
1 1/2 dl lunkent vand
10 g gær
1 spsk olie
1 spsk tomatpure
1 spsk finthakket frisk rosmarin. Tørret kan også anvendes
2 tsk hvidløgspulver
Salt efter smag
1 tsk sukker

Mælk til at pensle

Groft salt eller flagesalt til pynt inden de kommer i ovnen

-
Rør gæren ud i vandet. Bland olie, tomatpure og finthakket rosmarin i. Tilsæt salt, sukker og mel. Ælt dejen til den er blød og smidig. Jo længere desto bedre. Ca 10 minutter. Dæk dejen med et klæde. Lad dejen hæve i ca. 1½ time.

Ælt den igennem igen.
Rul dejen ud og form efter ønske. Læg dejen på en bageplade med bagepapir. 
Tryk evt cherrytomater og små kviste rosmarin ned i dejen og drys med groft salt for focaccia udtryk.  


Lad brødet hæve i 30 minutter.

Bag det midt i ovnen ved 225 grader i ca. 30 minutter.

Velbekommen 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar