Translate

onsdag den 17. juli 2013

Aftensmad

Varm mad en gang om dagen er en rigtig god idé. 
Det giver mulighed for variation, fordi den varme mad indeholder andre fødevarer end brødmåltiderne.
 


Det er fx fra den varme mad, man får de fleste grønsager og kartofler. 
Det er en god idé at spise forskellige typer aftensmad fra dag til dag, så man varierer mellem kød og indmad, fisk og fjerkræ. Det er også godt at have dage, hvor man fx kun spiser grønsager som fx grønsagssupper eller pasta med grøntsags sovs eller hvor man bare spiser grød.
 

Prøv at udnytte grønsagernes mangfoldighed af former og farver til nye og spændende variationer af dine yndlingsretter. Prøv fx at komme andre og flere grønsager i gryderetten eller tilsæt 150-200 g rå finthakkede urter, fx pastinak og gulerod i frikadellefarsen.
 
Enkle råd til et sundt måltid varm mad: 
Brug magert kød. Dvs. kød med under 10g fedt /100g.
Spis ikke fedtkanten kødstykker.

Du behøver ikke helt at udelukke federe produkter, dem kan du bruge fx en gang om ugen.
Hæld fedtet af panden i stedet for i sovsen. Husk, at når du laver gryderetter bliver fedtet i sovsen – så begræns mængden du bruger her.
 
Brug ikke fløde eller cremefraiche i større mængder.
Tænk over hvilke dressinger og sovse du serverer til salaten, grønsagerne, kartoflerne, risen eller pastaen. Begræns mængden, eller eksperimentér med fedtfattige varianter.

 
Gryderetter giver mulighed for at bruge en masse grønsager. 
En god tommelfingerregel er at bruge dobbelt så mange grønsager i en gryderet som kød.
Spis fisk til aftensmad mindst en gang om ugen.
 
Spis altid grønsager til den varme mad, enten i form af tilberedte grønsager eller i form af rå grønsager som salat. Et varmt måltid mad må gerne indeholde 200 g grønsager pr. person og helst to forskellige slags.
Damp eller kog grønsager og kartofler i stedet for at stege dem på panden eller gratinere med ost og fløde i ovnen.

Spis frisk frugt, frugtsalat eller frugtgrød til dessert.
varier og eksperimenter med de forskellige lette produkter der nu findes så mange af i de forskellige forretninger. 
Feks at blande forskellige frugtstykker med græsk yoghurt på 2% som man kan blande med vanilje sødemiddel/honning og hælde over frugt skålen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar