Denne ret stammer fra det gamle Pakistan.
Varm og dyb ret, som er velegnet til alle årstiderne.
Suppen kan laves af kylling, okse eller lammekøds stykker, men det er bedst at anvende pressekoger til at lave retten, da kødet skal koges helt mørt og falde fra hianden når retten er færdig. Derudover, forkortes kogetiden også betydeligt. Normalvis koges den over utallige timer og sågar natten over, da den dag idag bliver anvendt som en meget tung morgenmad, især til de hårdt arbejdende landmænd.
Det er mest autentisk at anvende lam eller oksekød til denne ret. Jo større stykker desto bedre. Hos os anvender vi mest kalve osso buco.
Egnet til 5-6 personer
Til retten skal der anvendes:
1 kg kød- osso buco
1 fint snittet løg
4 kviste hvidløg
1 spsk fintrevet ingefær
1 pose nehari krydderi pakke mix - kan anskaffes fra diverse etniske forretninger. Ellers kan følgende anvendes : de skal alle blendes til en fin pulver masse:
(2 tsk garam masala
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt spidskommen
1 spsk. fennikel frø
2 grønne kardekomme kapsler
2 sorte kardemomme kapsler
En stang kanel
2 tsk sort peber
salt og rød chilipulver efter smag)
1 tsk gurkemeje
1 tsk garam masala (anvender man pakke krydderi skal der blot en tsk til. Hvorimod der skal 2 til hvis man blender sine egne)
½ dl oliven olie
Maizena mejsstivelse
Til pynt ved servering:
2 fintsnittet løg: steges i en stegepande med opvarmet olie. Når de er gyldne tages de forsigtig ud og sættes på køkkenrulle så den overflødige olie kan drænes fra og dermed bliver løgene sprøde. Den resterende olie i panden tilsættes nihari gryden da den tilføjer en dybde og beriger smagen ydeligere.
1 stykke fintsnittet/revet ingefær
2 spsk friskhakket koriander
Frisksnittet chili
Citron skiver
-
I en dyp pressekoger opvarmes oliven. Heri steges løg, ingefær samt hvidløg, gyldent. Derefter tilsættes garam masala samt gurkemeje. Det svitses kort ved lav blus, hvorefter kødet samt 1 pose nehari krydderi tilsættes. Svits kort så alle ingredienserne kan blandes sammen. Derefter tilsættes vand til det dækker kødet. Herefter koges det i pressekogeren i 30-40min, eller indtil kødet er mørt. Det skal falde fra hinanden og være i små stykker/strimler. Sovsen skal helst være flydende, da dette er en suppe, så tilføj vand, indtil ønskede konsistens er opnået.
Herefter opløses maizena majsstivelse i koldt vand og kommes i under omrøring. Det er vigtigt at vandet det opløses i er koldt, da der ellers formes klumper i suppen. Herefter skal suppen blot simre kort. Til den er flydende men lidt fast i tekstur.
Afslutning pyntes der med friskhakket koriander.
Ved servering, sættes pynten ved siden af så hver enkel person, selv kan tilsætte ønskede mængde ristede løg, snittet ingefær, chili, citronsaft og koriander.
Serveres med naan til.
Velbekommen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar