Krydret rødbede lasagne
Egnet til 4-5 personer
Til retten skal der anvendes:
500 g rødbeder- skrælles og hakkes i tern eller 2-3cm skiver
4 finhakket løg
2 fed presset hvidløg
2 spsk olie
2 dåser hakkede tomater- gerne med smag
2 tsk stødt/knust rosmarin
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk tørret oregano
Salt, peber og chiliflager efter smag- start med to og smag til afslutningsvis
500 g hytteost
100 g fedtfattig revet ost- motzerella eller chedder
Fuldkorns lasagneplader- let kogte
-
I en dyb opvarmet gryde svitses løg, hvidløg og rødbeder i olie.
Tilsæt hakkede tomater, spidskommen, oregano og rosmarin. Lad det simre lidt og smag til med salt, chiliflager og peber.
Lasagnen sammensættes lagvis i et ildfast fad. Først et lag af saucen. Så nogle klumper hytteost og en lille smule revet ost. Derefter et lag kogte lasagneplader. Sådan fortsættes med flere lag. Lav gerne lagene så tynde som muligt, så der er plads til mange lag.
Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time. Når der er 10 minutter tilbage, kommes der revet ost på toppen.
Serveres med brød og salat til samt evt kartofler.
Velbekommen
Man kan evt komme lidt friskhakket koriander i et af lagene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar