Krydret kylling i tomat
Egent til 4 personer
Til retten skal der anvendes:
1 kg kyllingelår- renset og snittet let i overfladen. Retten kan også laves med en hel kylling.
2 finthakket løg
1 dåse hakkede tomater
1 spsk tomatpure
4 presset fed hvidløg
1 spsk fintrevet ingefær
1/2 dl olie
1/2 tsk gurkemeje
2 tsk stødt spidskommen
Salt og chilipulver efter smag- start med en og smag til afslutningsvis
2 grønne kardemomme kapsler
1 kanelstang
½ tsk nelliker
2 laurbærblade
Friskhakket koriander
-
Løg, hvidløg og ingefær kommes i en foodprocessor og blendes til en lind masse/ pasta.
Opvarm olien i en dyb gryde og reducer efterfølgende til medium blus. Tilføj hertil massen/paste.
Svits under omrøring i 5-8 minutter.
Tilsæt 2 spsk vand så den bliver lidt våd og tilføj spidskommen, gurkemeje, salt, kardemomme, kanel, nelliker, laurbærblade og chili under omrøring og svits det hele i 1-2 minutter.
Tilføj kyllingestykkerne i gryden, og rør dem rundt med krydderi blandingen, indtil de begynder at tage farve.
Tilføj de hakkede tomater, tomat pure og evt 2 spsk vand- ikke mere da kyllingen selv udgiver vand og rør rundt.
Reducer varmen til lav og lad retten simre i 45 min, eller indtil olien skiller og derved ligger sig på overfladen af retten.
Pyntes med friskhakket koriander, evt hakkede forårsløg og frisk chili.
Ønskes der mere sauce, tilsættes blot 1-2 dl kogende vand som gives et kort opkog og kan herefter serveres.
Serveres med ris, salat, chutney eller fladbrød/ naan til. Opskrifterne på disse og flere, kan findes på bloggen.
Velbekommen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar