Translate

mandag den 13. januar 2014

Palak aloo- spinat med kartofler

Spinat og kartofler 


Egnet til 4

Til retten skal der anvendes:

500g frossen spinat (en pose)- hvis frisk, da mere. Den friske skylles, presses for vand og hakkes inden tilføjelse 
5 store kartofler- skrælles og skåret i  passende stykker/tern 
1/2 dl olie
2 finthakkede løg
1 spsk tomat pure 
1 spsk fintrevet ingefær
4 fed hvidløg
2 friskhakket chili- kernerne kan fjernes så smagen bibeholdes men styrken formindskes
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt koriander
½ tsk gurkemeje
Salt og chilipulver efter smag- start med to og smag til afslutningsvis 
Friskhakket koriander 

-
I en dyb gryde opvarmes olien. Heri tilsættes løg tomat pure, ingefær, hvidløg, gurkemeje, salt og chili. Det hele steges grundigt. Tilføj 1 dl vand og reducer til middel blus. 


Når vandet er kogt ud, steges massen med krydderierne og kartoflerne samt spinat tilsættes.

Tilføj ikke vand da den frosne spinat selv udgiver vand som kartoflerne kan koges i. Tilføj de friske chili. Fortsæt med røre nu og da. Når kartoflerne føles møre drysses der med friskhakket koriander.

Serveres med fladbrød/roti, evt simple hvide ris, samt salat af syltede løg & tomat som kan findes på bloggen.


Velbekommen

Server evt med en afkølende og fedtfattig Shake, lassi eller Smoothie fra siden. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar