Translate

lørdag den 11. april 2020

Palak ghost- spinat med kød

Krydret spinat curry med lammekød

Denne ret kan også tilberedes med kartofler eller kylling.

Denne krydrer ret serveres med fladbrød/roti til samt syltede finthakkede løg og tomat. De tilsættes eddike og man lader det række så længe muligt. 

Det er den ultimative "salat" til palak.

Til retten skal der anvendes:
1kg lammekød i mundrette stykker
600g frosset spinat i tern
2 Løg
1½ tomat
3 kviste hvidløg
1 spsk revet ingefær
Salt og chilipulver efter smag - start dog med 2 tsk. og smag retten til under vejes
½ tsk. gurkemeje
2dl oliven olie
2 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander

Friskhakket koriander til pynt

-
Løgene og tomaterne fint hakkes. Løgene kommes i en dyb gryde med 1 dl kogende vand og koges mørre.

Herefter tilsættes tomaterne, samt 1spsk fint revet ingefær og 3 kviste presset hvidløg. Dernæst tilsættes salt og chili pulver efter smag og ½ tsk gurkemeje.

Når indholdet er stegt og blevet til en gylden masse, tilsættes lammekødet samt den frosne spinat.

Der tilsættes 2dl oliven olie til gryden og der skrues ned til middelvarme så retten kan stå og simre i ca 1 time.

Rør i retten undervejes. Tilsæt vand undervejes så kødet kan koges mørt. Når væsken er kogt ud, tilsættes stødt spidskommen og stødt koriander. Indholdet steges gyldent. Sætter kødet sig for meget til grydebunden, kan der tilføjes med lidt vand, indtil olien er separeret og kødet gyldent.

Kødet og spinaten skal steges og brunes så meget som muligt da dette giver retten mest mulig smag. Det er en brunings proces og afslutningsvis tilsættes der 2 dl vand for at give retten lidt sauce. Giv dette et kort opkog (2-3min) og retten er klar.

Inden servering pyntes retten med frisk koriander.

Serveres med fladbrød/ naan eller ris til.

Velbekommen

Eddike med løg og tomat

Til salaten skal der anvendes:

1 løg. Hvidt eller rødt, farven er ligegyldig
1 tomat
1dl eddike
½ tsk. salt
-
Løg og tomat fint hakkes og kommes i en lille skål med salt og eddike.
Det får lov til at trække indtil det skal anvendes.
Hvis man ønsker en stærkere konsistens, kan der fint hakkes chili og tilføjes til salaten.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar