Translate

fredag den 1. november 2013

Snickers kagen

Chokolade karamel og peanuts kage=) 

Klisteret snickers kage.
Jo længere den står desto bedre er den. Hvis man kan holde sig væk, så lad den stå natten over. Det bliver den kun bedre af.

 

Bund:
200 g blødt smør
4 dl sukker
3 æg
4 dl mel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
3 spsk peanutbutter
250 g saltede peanuts 

Karamel:
2 dl fløde
2 dl sirup
3 spsk kakao
3 dl sukker
Indholdet af en vanilje stang
75 g smør

Chokoladeganache:
250 g mørk chokolade
½ dl piskefløde
25 g smør

-
Det bløde smør piskes med sukkeret til det er luftigt. Herefter tilsættes æggene et ad gangen og der piskes imellem hvert æg. Hertil piskes peanutbutter i. Bland mel, natron og bagepulver og kom det i smørblandingen. 
Dejen fordeles i en mellemstor bradepande beklædt med bagepapir og hæld peanuts over. Tryk dem lidt ned i dejen. Kagen bages ved 200 grader i 20-25 minutter. 
(hold altid øje med bagværk- nogen gange skal de have mindre andre gange mere, alt afhængig af ovnen).

Mens kagen bager, tilberedes karamellen.  

Bland ingredienserne sammen i en gryde og lad det småkoge i 10 minutter. Prik bunden med en gaffel, så der laves huller hvor karamellen kan løbe ned. Hæld karamellen over bunden og lad kagen køle helt af inden chokoladen hældes over.

Til ganachen kommes smør, fløde og hakket chokolade i en skål, der smeltes over vandbad. Der vendes rundt og hældes over den kolde kage, og lad den stivne to - 3 timers tid. Skær kagen i små firkanter og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar